Vi laver selv al maden fra bunden af
Når vi laver mad til børnehaver, sørger vi altid for at tilberede al maden fra bunden af, ligesom det gør sig gældende med al vores øvrige mad.
Vi sylter selv vores sur-varer, piller vores løg og lignende, ligesom vi selv skræller de 60 kg gulerødder, som vi bruger i løbet af en uge. Hver dag bager vi både rugbrød, boller, flutes, sandwichbrød og pølsehorn, og vores brød bliver bagt med hvid fuldkornshvede, da vi ved, at det kan være svært at få børn til at spise synlige fuldkorn.
Vi rører selv farsen til vores frikadeller af friskhakket kød, og vi former selv vores bøffer, ligesom vi selv skærer kød ud til diverse forskellige kødretter. Vi sparer på fedtet og bruger stort set intet mættet fedt. Vi undgår ligeledes at tilsætte sukker i maden, men finder i stedet andre måder at søde det på, der skal sødes.
Vi sørger desuden for, at al maden bliver udportioneret således, at alle børn i alle aldersgrupper bliver mætte.